Everything matters if you let it.

I am tender today. Vågner blød som smør. Ikke at jeg normalt er hård, men i dag tager morgenen ekstra lang tid om at hente mig ind i verden, som vil den sikre sig, at porten til nattens magi ikke lukker helt i. I den blødhed er jeg let som en fjer; svævende over sengen i en tilstand af halvt her, halvt dér. Vågner og glider flydende tilbage i søvn på skift i nogle timer. Som et åndedræt. Som hvis en engel åndede på mig, igennem mig.

Efterhånden åbnes mine øjne og forbliver åbne. Ligger og tager verden ind igennem dem. Puster på flammen i mit hjerte og eksperimenterer med lyset fra den. Tjekker min telefon og bliver draget til at trykke play på en sang, nogen har delt på facebook. Fra første strofe ved jeg hvorfor, jeg følte mig draget. Sangen taler direkte til mit blottede hjerte, og i fraværet af lag omkring mig mærker jeg sangerens evne til at smelte sammen med melodien, energien og budskabet…

Bliver rørt over, hvor kraftfuldt det er, at dele vores inderste med hinanden – hvor langt ud i verden et kreativt værk kan række og nå! Og hvor værdifuldt og vigtigt det er, at turde blotte sig. Læs videre Everything matters if you let it.

Hjertets Øje

Nede foran mig ligger havet som en glitrende juvel i morgensolen. Udstrakt og åbent rækker det legesygt mod himlen og udvisker horisonten i en illusion af uendelighed i alle nuancer af lysende pastelblå. Heroppe på bjergsiden samler alle lydene sig fra en dag i fuld gang, og danner en sælsom symfoni pakket ind i fuglekvidder og en monoton, summende maskinlyd langt borte. Jeg sidder i skyggen omgivet af mikroskopiske, flimrende lyspartikler, som jeg kun kan se ud af øjenkrogen – næsten usynlige, men ubenægteligt tilstede.

En kjole hænger til tørre og danser i den hede julivind under halvtaget i en vuggende rytme. De nyvandede blomster strutter omkring mig på terrassen, og jeg har lyst til at vinke barnligt til hver eneste lille, glade blomsteransigt, og stikke næsten helt ned i den gyldne pollen. I stedet sidder jeg helt stille og nøjes med at smile tilbage til dem.

Kjolens hypnotiske bevægelser trækker min opmærksomhed indad. Min vejrtrækning bliver langsommere, og strækker sig rytmisk og vertikalt udover min krop. Ordene kommer helt af sig selv. Åndedrættet passer perfekt med de ældgamle invokationer, jeg hvisker – som om de bæres af usete vinde fra en anden dimension ud i æteren omkring mig, vibrerende af rå skaberkraft og den fineste energi. Læs videre Hjertets Øje

Når jeg glemmer, hvem jeg er…

Jeg har været væk. Væk fra min kerne og mig selv. Lidt efter lidt, næsten umærkeligt, har jeg givet slip på mit formål og den retning, jeg var på. Ikke med vilje, men fordi jeg var ubevidst om, hvad jeg havde gang i; fuldstændig opslugt af en meget stor beslutning, som pressede sig på… Jeg var nået til et sted, hvor min vej deler sig i to meget modsatte retninger, og jeg måtte tage et sjælevalg, der kan ’gå ud over’ andre. Opslugt af dramaet om, at komme til at skabe stor smerte for andre, hvis jeg gennemførte beslutningen, sad jeg med hovedet helt nede i grødfadet, og kunne ikke se andet…

dragon power

Lige så stille holdt jeg op med at gøre det, der gør mig glad. Igen ikke med vilje. Men jeg holdt op med at skrive. Lod yogamåtten stå og samle støv i hjørnet. Plukkede ikke blomster længere til at sprede sødme og skønhed i mit hjem. Valgte mad til min krop ud fra nemheds-kriterier fremfor feelgood-kriterier. Isolerede mig og byggede hule herhjemme foran skærmen – i stedet for at gå ud i solen og nyde paradiset sammen med dem omkring mig. Læs videre Når jeg glemmer, hvem jeg er…